Jyderup-Live

Regler:

Kampregler:
Det er markeringskamp, og man stikker ikke. Man slår ikke efter hoved, bryster eller skridt.

Når man såres:
Man viser, det gør ondt. Man stønner eller vrider sig i smerte.

Off-game:
Man går ud af spillet en kort tid og viser det ved at lægge en hånd på hovedet. Se ikke på en person, der er off game.

Når man dør:
Man bliver liggende 5 minutter på jorden og går så off-game til dødsvogteren, eller bliver hentet af denne. Husk: man lægger en hånd på hovedet, når man er død.

Dødsvogter:
Dør man skal man gå off-game til dagens dødsvogter (udpeges ved briefingen).

 

På Ulvsborg findes der mange forskellige racer og væsner. Nogle sværere at slå ihjel end andre. Dette måles i KropsPoint (KP), dvs. hvor mange gange man kan tåle at blive ramt på krop-arme-ben, før man dør.

Race

KP: 

Torso

Arme

Ben

Mennesker / alle Elvere

 

2

1

1

Orker / Gobliner

 

2

2

2

Trolde

 

3

2

2

Dværge, Katanere, Ulve, mini Minotaur, etc.

 

3

3

3

Rustninger:

Rustninger giver ekstra KP alt efter deres kvalitet og deres placering.

Læderrustninger giver +1 KP
Torso rustning giver ikke KP til arme.
Bracers giver max +1 KP i armene.
Benbeskyttere giver max +1 KP i benene.


Metalrustninger giver +2 KP
Torso rustning giver +2 KP i torso og +1 i armene. (Medmindre den kun dækker torso)
Bracers giver max +2 KP i armene. (Så hvis torsorustningen dækker armene er det stadig max. +2 KP)
Benbeskyttere giver max +2 KP i benene.


Kombinationer:
Man kan sagtens kombinere en metal rustning i torso med læder bracers. (+2 KP i torso og arme)
I teorien kan man sagtens tage en læderrustning udenpå en metalrustning og få +3 KP i torso.

 

Våbenskade:

Våben er delt op i klasser men skader alle ens. Nogle klasser har ekstra funktioner end skade.

Af sikkerhedshensyn checkes våbnene ved indgangen, og det kan ske, at ens våben inddrages. Skæfter og skjoldkanter skal være beskyttet. Kernen i sværd og økser må ikke stikke ud. Kun pile med flad ende accepteres, ikke de dråbeformede!

Generelt krav til alle våben er, at de ikke må være for hårde, vær opmærksom på kulde og latex.
Kernen må heller aldrig kunne mærkes i slag- eller kastevåben.

Sværd er det mest brugte våben og det man anskaffer sig først, derfor har sværd ingen specielle egenskaber.
Skade: 1 KP pr slag
Krav: Kernen må på intet tidspunkt kunne mærkes, specielt ikke i spidsen.


Køller og hamre er slagvåben. Køller skal være meget blødere end sværd, der hvor målet er tiltænkt.
Køller kan også udføre specialslaget ”Bonk”.
Skade: 1 KP pr slag
Krav: Intet udover de generelle


Økser er slagvåben, som køller, bare skarpe. Økser kan derfor IKKE lave specialslaget ”Bonk”.
Skade: 1 KP pr slag
Krav: Ingen kerne i bladet
 

Stave er for det meste ment som pyntegenstande til magikere.
Er stave ikke udformet i latex eller gaffa må de selvfølgelig ikke bruges til kamp.
Skade: 1 KP pr slag
Krav: Vær opmærksom på kernen både i toppen og i bunden.


Daggers er en mellemting mellem knive og kortsværd.
Daggers skal være under længden af en arrangørs underarm.
Med daggers kan man lave specialslaget ”Snigmord”.
Skade: 1 KP pr slag
Krav: Længden må ikke overstige en arrangørs underarm.

Buer/pile må kun benyttes, hvis de er produceret til rollespil, så compound buer og langbuer til jagt kan IKKE godkendes til live brug.
Normalt er buer i live ikke tilladte at bruge efter solnedgang.
Skydeafstand - må kke for tæt på en modstander, helst 8-10m.
Skade: 1 KP pr ramt pil
Krav: Pilen skal være købt i professionelle rollespilsbutikker, hvis ikke SKAL pilen have en spændeskive mellem skaftet og spidsen og have en diameter på min 5 cm.

Kastevåben er små kerneløse knive eller lignende, der derfor kun skal tjekkes for hårdhed.
Kan efter aftale også have specialslaget ”Snigmord”.
Skade: 1 KP pr slag
Krav: Ingen kerne

 

Special angreb:

Bonk er evnen til at slå folk ud med et enkelt slag.
Bonk fungerer på den måde, at du rammer personen oven på skulderen og siger ”Bonk” og derefter falder personen om.
Bonk kan kun ske med et kerneløst stumpt våben eller genstand.
Personen, der bliver ramt af Bonk, falder om og er slået ud et par minutter. Han/hun mister ikke KP, men må ligge et par minutter, hvis ingen prøver at vække ham/hende.

 

Snigmord er evnen til at skære halsen over på sit offer. I modsætning til bonk sender denne evne dig direkte til dødsvogteren, derfor ses den ikke så ofte som Bonk. For at have denne evne SKAL man have en dagger eller kastekniv, der er godkendt til formålet.
Snigmord fungerer på den måde, at du rammer personen oven på skulderen og siger ”Snigmord” og derefter falder personen om.
Snigmord skal gøres bagfra og hverken offer eller snigmorder må være i kamp.
Snigmord virker ikke, hvis ofret har beskyttet sin hals.

Rambuk er et angreb, som kan bruges, hvis borgporten er lukket og låst.
Man finder en gren af en god størrelse og sammen med 8 af ens kampfæller brøles der "Rambuk" 10 gange, hvorefter borgporten går op.
Naturligvis må selve borgporten ikke rammes, da den er en museeumsgenstand.