Jyderup-Live

Plot 2015

Her er plot fra 2015 som de blev leveret på spilledagen.

 

14. marts:

Foråret er langt om længe kommet til Ulvsborgen.

Fuglene synger igen, træerne grønnes så småt og heksesøstrene, de få der er tilbage på borgen, går og nusser i kroen.

 

Der er ikke så travlt for tiden, mange af de der sædvanligvis omgiver borgen, og for det meste bidrager med kævl og strid

og kamp, har været bortrejst over vinteren. Hos de asatro har Camilla Hansdatter og hendes følge været til mange

julegilder hos deres frænder og har ikke haft trang til at vende tilbage til Ulvsborg for tidligt…mjøden har nok været for

god og flæsket for velsmagende på den sidste gård de kom til!

De øvrige heksesøstre er som så ofte før på rejse, en til fjerne lande og en til havet, hvor de lærer sig nye færdigheder

fra fjerne slægtninge og fra havfruer.

Heller ikke de grådige dværge er set længe, deres hang til guld og sølv har ført dem langt omkring, i søgen efter mere

og mere af disse ædle metaller!

Også orkerne drog på togt da vinteren kom og er endnu ikke vendt tilbage. Ikke at deres fravær begrædes voldsomt af

nogen af de tilbageblevne på borgen. Der er nu så fredeligt uden dem… og der lugter bedre og friskere end vanligt.

Selv sortelverdronningen er rejst fra sin flok, hun har opsøgt en stor mester ud i de sorte kunster og er ved at lære

endnu flere modbydeligheder og dystre besværgelser, værre og mørkere og slemmere end det nogensinde er set før.

At Fittimut er væk undrer dog ingen, hun går og kommer som hun vil, eller måske rettere, som verden vil, for om hun

selv ved hvor hun er, er ikke særligt sandsynligt. Hun farer evigt og altid vild, så at hun en sjælden gang får sig forvildet

ind på Ulvsborgen er nok mere held end forstand. Heksene begræder det ikke, de har aldrig sat voldsomt pris på denne

slægtning, til trods for det ellers så stærke familiesammenhold i deres søskendeflok.

I al denne ro og fordragelighed er der masser af tid og rum for Magikertårnet til at arbejde på Salinas forbandelse.

Salinas medaljon er blevet stjålet fra tårnets hemmelige kammer.

Selina var en ret skidt troldkvinde som brugte sin magi til at gøre sig uimodståelig overfor andre - en del af

den magi ligger stadig i medaljonen. Enhver som besidder medaljonen vil kunne få enhver til at gøre hvad

han/hun befaler. Prisen er også høj for denne magt - ens livsanskuelse (god/ond) vil blive vendt til det

modsatte af hvad bæreren normalt er.

Det siges at dem som hverken er gode eller onde, vil blive sindssyge og svinge voldsomt imellem godt og

ondt. Hvis medaljonen har været i ens besiddelse vil der gå noget tid før man er sig selv igen. (15 min). Kun

mennesker som kan kontrollere magi på højeste plan (rang 4) har vist sig immune overfor medaljonens

magt, både som bærer og offer. Desværre vil magten over andre heller ikke virke.

Tårnet udlover en dusør til den/dem som returnerer medaljonen.

Alkymisten har været på en længere rejse for at se om han kunne skaffe frossen drage ånde, som han skal

bruge i nye forsøg, både i jagten på guld og til nye drikke, men om det er lykkedes ham at skaffe den

eftertragtede vare må tiden vise. Og fordi han havde ret travlt sidste summer med at levere de drikke, der var

blevet bestilt, leder han nu også efter en lærling, som kan hjælpe ham i den travle tid, men han er kræsen så

han har vist lavet en test, der skal bevise, hvem der er den bedste at blive lært op.

 

11. april:

I Skumlekro er der kun en heks (Trine) tilbage, som klarer sig igennem ved hjælp af sit lille elver-

plejebarn og en hobbit hun har truffet på sin rejse. Hjemvendt fra en lang rejse til havet, hvor hun

har lært havfruemagi er hun kommet tilbage til en fuldstændigt forladt kro. Ingen aner hvor Nyx

eller nogle af de andre søstre er blevet af. Men da Nyx er forsvundet samtidigt med at

Sortelverdronningen Celeris (Mikkeline) er vendt tilbage, ondere end nogensinde og fast besluttet

på at sætte sig som frue på Ulvsborg, er der mange der tror hun ved noget om Nyx’s forsvinden.

Men der er andre der har kig på borgen, og som ønsker at herske over den og sætte skik på

tingenes tilstand. Lillyana og Liros Sanne og Kathrine) har lagt mærke til den store udskiftning i

folkene i og omkring Ulvsborg

og har besluttet sig til at blive og se om de ikke kan få lidt styr på det hele. De har set der bliver

begået en masse mord og det vil de ikke længere være med til, de vil ikke se på at Ulvsborgen går

i forfald som det skete med deres egne hjembyer. Liros udråber sig selv som stormand på borgen

og vil nu finde sig en rådgiver som kender stedet bedre end sig selv. Lillyana har fundet nogle

gamle dokumenter, der fortæller der skulle være en ældgammel amulet med stærke magiske

kræfter og denne vil hun selvfølgelig gerne have fingere i. Liros og Lillyana vil tage imod folket med

åbent sind.

(Amuletten gyffes, så den fordobler kp for bærer)

Den sure dværg i den hvide kro har været uheldig at tabe sin kro i en armlægningskonkurrence

med en rejsende (Martin), som nu kokkerer det bedste han har lært og håber det vil give ham en

god indtægt til sin videre rejse. Dværgen er blevet så sur så han bare har forladt borgen og er gået

sin vej i vrede!

Orkerne har man ikke set noget il i lang tid. Gade vide om Gra-gul helt har opgivet Ulvsborg, eller

om de bare er faret fuldstændigt vild og tramper rundt i skovene omkring borgen?

Hos de asetro er der stor undren over at Camilla Hansdatter endnu ikke er vendt tilbage.

Julegilderne er jo længst forbi og det grønnes overalt. I stedet for den stærke høvdingedatter

tusser en lidt forvirret skikkelse omkring (Malene) og vrøvler om nogle æbler hun mangler. De

asetro samler sig om denne sære skikkelse, som fornemmer de, der er et eller andet særligt ved

hende, som de både må beskytte, men også hente kræfter fra.

En tidligere gæst (Emma) på Ulvsborg er vendt tilbage efter at have været væk over vinteren.

Rygtet siger at han har villet tilbage til sine rødder, men igen er kommet op nordpå, skønt formålet

med dette ikke står helt klart endnu. Et stædigt vedholdende rygte siger dog at han er kommet for

at få vaklende sjæle til at underlægge sig hans ideal. Hvad end så det skal betyde? Ikke meget

vides om hans væsen og vilje, men kommer man tæt på kan man mærke kulden fra hans legeme.

Alkymisten (Andreas) går meget stille med dørene og prøver at finde ud af hvem han kan stole da

han langt om længe har fundet opskriften på guld, men han er ret sikker på der er nogen efter

ham. Mon han kan have sin hemmelige opskrift i fred, og er der mon nogen andre der vil have

fingrene i hans store skat?

Tårnet er blevet færdig med at forske i Salinas forbandelse. Desværre blev det ikke helt som tårnet

havde forventet, men effekten er bestemt ikke uden sine fordele!1

Dog er Salinas medaljon er igen! forsvundet, og igen er der en dusør til den som kan finde

medaljonen og returnere den til tårnet. Dusøren er en 2usårligheds drik som gør den der drikker

den usårlig. Det er vigtigt at den der bære medaljonen ikke dør, da tårnet har brug for at kunne

eksperimentere p... ehh ... undersøge den som person som har båret medaljonen. Der går

desuden rygter om at tårnet har tyvenes kappe gemt væk. Skulle nogen få fingre i den kappe vil

den give mulighed for at man kan små stjæle fra andre uden de er døde og uden man bliver

opdaget, dette gælder dog ikke butikkerne, kun deres kunder. Yderligere har kappen mulighed for

at kunne bringe en ud af kamp og flygte som en tyv i natten. Kappen er dog vældigt godt beskyttet

med magiske kræfter og stjæles den kan man være sikker på at der sættes dusør på ens hoved,

fra Tårnets side

Og midt i al denne tummel af forsvunde hekse og medaljoner, rygter om dit og dat og folk der vil

have magt over borgen, - ja så går landevejsrø..vogterne (Martin) stille og roligt rundt og passer på

at folk kan færdes trygt både inden- og udenfor palisaden…. HVIS ALTSÅ DE BETALER PRISEN

FOR DENNE SERVICE !

Hvordan skal det dog gå, for den udsatte borg og de plagede folk og væsner på og omkring den?

 

9. maj:

Lillyana og Liros Farrim er nu stormand og frue på borgen. Lillyana har fundet den halskæde som

pergamentet beskrev, men har dog ikke fundet ud af hvad den kan. Liros vil have bragt ro og orden på

borgen, så han ser sig om efter værdige folk, der kan blive hans nye millits

Sortelverdronning Celeris er rasenede over at hendes planer hele tiden går i vasken, men hun giver

ikke op så let. Hun har været i underverdenen og hentet en særlig lilla tråd, som kan hypnotisere folk på

Ulvsborgen og den har hun tænkt sig at bruge til sine skumle planer

Den lille hobbit, som af og til hjælper i Skumlekroen har hørt rygter om en magisk ost, der skulle smage

fantastisk, så han snuser rundt i skovene omkring Ulvsborgen, hvor den siges at være tabt. Mon den

har magiske krafter?

Den forvirrede dame, der holder til hos de asetro, leder stadig efter de æbler, hun har fablet om og får

flere til at hjælpe sig med den søgen. Det er som om de æbler er selve løsningen på gåden om hendes

identitet?

Den stadigt stigende uorden og tumult på Ulvsborg har forårsaget at tårnets egentlige formål er blevet

skubbet lidt i baggrunden. Tårnets råd bliver kaldt sammen for at drøfte mulighederne for at støtte

Ulvsborg og få skabt den længe søgte ro og orden igen. Hvad dette kommer til at betyde er bestemt

ikke sikkert. Og rådets sammentræden er også mangelfuld, i det der stadig ikke er spor af Nyx. Hvor er

hun blevet af? Har hun bare forladt sine søstre og sin kro, eller er der skumle kræfter i spil? Nogen

havde jo set hende udenfor palisaden, mumlende vandrende dybt begravet i egne tanker og lukket for

kontakt til omverdenen? Er hun overhovedet stadigt i live? Tårnet er begyndt at forske i, hvad det vil

sige at være i live, og forsøger også ad den vej at skabe klarhed over Nyx’ forsvinden! Mon Gry har

fornemmet sin søsters fravær på borgen og mon Danerkongen kan undvære Gry, hvis hun skulle ønske

at drage ud for at søge sin søster?

 

13. juni:

På Ulvsborg summer det af sol over engen… eller, det håber Nyx og søstrene på, for de skal afholde

den traditionelle Skærsommerfest, som indbefatter masser af dragehale og godt skummende mjød i

krusene! Kunne det dog ikke blot, for én gangs skyld, blive en fredelig og hyggelig dag på Ulvsborg,

hvor alle kan feste og være glade sammen?

Noget peger i den retning, for sortelverdronningen Celeris har i hvert fald forføjet sig til underverdenen,

så hun kan ikke lave rav i løjerne, men hvem er denne Arn, som er dukket op i stedet for? Hun ser ud til

at være en blanding af alle racer og hun har travlt med at søge at få alle til at arbejde sammen, både de

gode og de onde, for at skabe et bedre samfund på Ulvsborg. I følgeskab med sin ægtemand Drakan,

som også er en blanding af alle racer og sin bedste ven ”skyggen” går hun rundt og prøver at skabe

fred og forsoning og glæde mellem alle!

Ulvsborgens nye herskere Lillyana og Liros Farrim byder Arn og hendes følge velkommen, da de jo alle

arbejder for samme gode sag! Men er der mon alligevel ugler i mosen? Lillyana tænker ikke så meget

over om der kunne være noget forkert ved de nyankomne, hun kan mærke at hendes mystiske amulet

langsomt begynder at vække en kraft i hende, og hun koncentrerer sig om at finde ud af hvad det

specielle er ved den. Under en rejse er hun kommet i besiddelse af en gammel støvet bog, med

underlige skrifttegn, som hun føler kunne være nøglen til amulettens hemmelighed!

Hos de asatro er man lidt ramt af ærefrygt over at finde ud af at selveste gudinden Idun er i blandt dem,

og selv om man selvfølgeligt forsøger at hjælpe hende med at finde ud af hvordan hun kan komme

tilbage til Asgård, er man også glade for den hjælp det giver at have hende hos sig. Hun har jo særlige

magiske kræfter, blandt andet står hun på rimeligt god fod med Hel og meget god fod med Odins

Valkyrier, så uanset om en asatro dør den skamfulde strådød og skal påbegynde sin rejse mod Hel,

eller om man falder i ærefuld kamp og er i gang med at blive hentet af valkyrierne, så kan man lige

praje Idun og bede om endnu en chance her i Midgård, hvis man ikke følte man var helt færdig med sin

gerning her!

Ærkemageren har stadig gang i sine mange planer om både dit og dat og Tårnet arbejder endnu med

undersøgelserne af både Salinas medaljon og tyvenes kappe!

Kan han mon ikke bare, for en sjælden gangs skyld, slappe af og lade arbejdet ligge lidt og fejre

Skærsommer med de øvrige folk og væsner på Ulvsborg?

 

8. august:

I nattens mulm og mørke sker de særeste ting. Personer forsvinder og ingen aner hvor de er blevet af.

På Ulvsborg går de hviskende rygter om at "mørket har taget dem!" For nogens vedkommende er der

dog en forklaring: Borgfruen har taget sin mand Liros med på en rejse, da bogherren Liros bliv frygtelig

syg under sit sidste gilde og de er endnu ikke dukket op på borgen. Hvad mon er hændt dem under

rejsen? Sortelverdronningen Celeris er stadig som sunket i jorden, bogstaveligt talt, men måske hendes

stærke magi trækker i de tråde der har forbindelse til folk og fæ på Ulvsborg? Arn har i hvert fald fået

alvorlige følelses problemer og er lige pludselig blevet sortelver i den ene del af ansigtet! Hun skifter

hele tiden mellem at være sort og hård til hvid og mild. Og hendes "kære" mand Drakan er også pist

væk, borte med blæsten, eller måske nærmere sunket i jorden, som Celeris? Er det sortelveren i Arn

der forårsager alle disse forsvindinger? Også Nyx og hendes ældre slægtning er forsvundet.

Sortelverne har jo længe haft et horn i siden på Nyx, på grund af hendes rolle i Dronning Marits død og

de blev fælt skuffede da det viste sig at hun tilsyneladende havde været hinsides Hel og alligevel var

vendt tilbage, takket være sin søster Gry's stærke magier og alliancer. Skulle de mon nu have fået

endeligt ram på hende? Og i så fald, hvad kan man så vente fra Gry's side? I al denne tordenrummel

og palaver går Nyx's yngre søster stille og roligt og passer kroen og siger ikke noget om nogen, uanset

hvem der så spørger. Ærkemageren forsøger bedst muligt at styre borgen uden Liros og Nyx, og

arbejder på at de gode magikere sammen med ham kan dæmme op for alt det sære og onde, der

kommer ud af nattens mulm og mørke!

 

12. september:

Tårnet er blevet en stadigt større magtfaktor på Ulvsborgen, måske på grund af manglen på styring på

borgen, hvor borgherren med frue stadig er bortrejst. Tårnet har .. på ærlig vis ... erhvervet sig nogle af

de sten som elverne skulle bruge til at "redde" verden, naturligvis med henblik på at undersøge, hvilken

virkning dette måtte have på verden, da tårnet ikke ser forskel på godt og ondt. Beskyldningen fra

elverne om at tårnet arbejder for det onde er naturligvis helt og aldeles usand, men en vis balance i

verden er der da behov for .... en verden af træ-krammende-hippie-elvere vil være lige så slem som en

verden af egocentrerede bagholds angribende sortelvere. Dette er desværre ikke en holdning som alle

deler. Udover disse elver-sten er der andre magiske effekter der har indflydelse på folk og fæ på

Ulvsborgen; Salinas medalion og Tyvenes kappe, men dertil kommer at der er dukket en mystisk

genstand op som alle af en eller anden grund gerne vil af med.

Nyx går alene i sin kro, hvor hun har været henne da hun var borte er der ingen der ved, hun er fåmælt

og grublende i sin adfærd. Hun mumler om en fare i skoven omkring borgen, men kan ikke gøre rede

for hvad denne fare går ud på. Måske ved hun det ikke, - det er bare en fornemmelse! Men hun passer

kroen og beværter folk så godt som muligt, - også de to fulde tosser der er blevet på borgen, i håb om

at vinde hvad de har tabt i spil,,, bare på et eller andet tidspunkt, før de kan rejse videre. Hendes søstre

er tilsyneladende atter på rejse, og den underlige halv-sortelver Arn er også forsvundet. I dette

besynderligt amputerede samfund, hvor styrke og magt er nærmest ikke-eksisterende har

landevejsrøv…vogterne kronede dage,. Uden styring på borgen holder de lav profil overfor Tårnet og

kan på den måde skalte og valte næsten som de vil. Kun Ydun lægger mærke til deres handlinger, men

gør ikke noget ved dem her og nu, fanget som hun er i Midgård, men måske kan hendes forbindelse til

den anden verden alligevel influere på deres gerninger, når de af og til må opsøge hendes tjeneste for

at få fornyet liv.

 

10. oktober:

Efter lang tids sygdom er Liros Farrin blevet rask og er nu vendt tilbage til borgen med Fruen. På deres

vej tilbage til borgen mødte de hvad de troede var en vandringsmand, der bad om deres hjælp, idet han

havde et mindre problem med en drage. Liros og Lilyana ville gerne hjælpe vandringsmanden på en

betingelse, at de fik dragens kød som de kunne tage med tilbage til borgen, da det er en stor hofret på

borgen. Da Liros og Lilyana efter en længere kamp får nedslagtet dragen, finder de ud af at

vandringsmanden er leder af en hemmelig Drageorden. De bliver nu tilbudt optagelse i Drageordenen,

eftersom de har vist sig værdige. Theodan Liljenkrûjs of the Volcanic Mountains mente han muligvis

kunne være til hjælp på borgen. Så han slog følge med Liros og Lilyana på deres videre rejse til borgen

hvor de vil indkalde alle til efterårsgilde for at fejre efterårets komme og Liros's helbredelse.

Dette huer ikke Nyx, der går og gør klar til den sædvanlige høstfest, hvor alle guder skal æres for de

gaver, der er givet fra naturen i løbet af sommeren og følges til vinterdvalen på god gammeldags og

rituel vis. Disse nye herskere på borgen skal ikke bare skalte og valte med sæder og skikke efter deres

forgodtbefindende. Og hvor længe har de ikke været borte og bare ladet borgen sejle sin egen sø?

Sygdom, - javel, men Nyx har jo aldrig nægtet at helbrede nogen, så hvorfor ikke bare komme til hende

og få det fikset og så passe ordentligt på den borg der er givet i deres varetægt?

Gudinden Freja har fået sendt sin lille datter Gersimi til Midgård og bedt Idun om at passe hende, mens

hun selv endnu en gang drager ud for at finde sin forsvundne ægtemand. Gersimi elsker sin tante Idun,

men er lidt utilfreds med at hun først må få æbler fra Idun når hun er voksen, fordi hun ellers ville

forblive barn for evigt,. Gersimi hører at der før har været et magisk barn på Ulvsborgen og spørger alle

hun ser om de kender ”det magiske barn”, og kan fortælle hende mere om det!

Sortelverdronningen ser ud til at være forsvundet for stedse, for ingen har set hende i evigheder. Det er

som om alle ånder lidt lettet op, men det er måske for tidligt? Dronning Celeris’ slægtning Arn er nemlig

blevet sig selv igen, men har en underlig edderkop med tilbage til Ulvsborg. Hendes mand er stadig

væk men det lader ikke til at det går hende yderligere på. Hun er en smule forvirret, dog ikke mere en

vanligt. Hvad er det hun bringer med sig?

Den yngste heksesøster er vendt tilbage til Ulvsborgen efter at have været ude at lede efter sit lille

adoptivbarn, den forældreløse elverpige, men hun ser ud til helt at være forsvundet fra jordens

overflade, ganske som Dronning Celeris. Dette er til stor fortrydelse for heksen, for hvem skal nu

hjælpe hende i kroen? Måske kan hun få lidt trællearbejde ud af den gammelsultne hobbit, som vil gøre

meget for udsigten til en bid mad? Og hvis den halvsure dværg, (der ellers altid lusker rundt for at se

om der skulle være nogen der vil på guldjagt med ham) kan se en gevinst ved det kunne han måske

også gå lidt til hånde i kroen?

Via "frivillig hjælp" har tårnets råd erfaret at den undergang elvernes profeti omhandler er et bedrag,

som netop VIL starte dommens dag. Tårnet sætter alle kræfter ind for at forhindre denne, knapt så

hyggelige begivenhed, dog vil nogle nok se det paradoksale i at netop elverne forsøgte at få dette til at

ske.

Og så er der også nyt om skødet på Ulvsborg, som har været forsvundet i mange år, men som blev

fundet og har været i sikkerhed hos Dødsvogteren de sidste mange måneskifter. Nu ønsker han at få

det i tryg forvaring på Kong Svends kongsgård i Roskilde og håber snart at have lejlighed til at få det

overdraget til kongens herold. Men der er muligvis onde kræfter der er ude på at tilegne sig det, så

Dødsvogteren holder det fortsat tæt ind til kroppen. Heldigvis er tårnet stadigt beskyttet af den

urdiamant,, som sikrer det mod enhver form for brug af magi, endda også teleportering.

Og således kan festen begynde...... SKÅL!